Pleje og beskæring

Den visne blomsterstand afbrækkes ved basis. Man tager fat med tommel- og pegefinger helt nede ved blomsterstandens basis, og brækker forsigtigt til en af siderne. Pas på ikke at ødelægge de nye sideskud, som både er de nye grene, bladrosetter og blomsterknopper. Man kan naturligvis også bruge en saks.

En let tilbageskæring illustreres på dette billede. Der er klippet på grenen over et hold friske blade. De nye vækstknopper ses tydeligt under afskæret. Bedste tidspunkt er forår eller straks efter blomstring. Denne form for tilbageskæring kan dog foretages indtil Skt. Hans. Der kan klippes tilbage indtil lige over nederste bladsæt på grenen.

Den grove tilbageskæring bør kun anvendes hvis planten er blevet meget ranglet, skæv, eller alt for stor - og ikke kan flyttes. Denne beskæring skal foretages om foråret inden l. april. Plantens nye dimension vælges, derefter udvælges de grene (stammer) som fremover skal danne den nye busk. Ved at kigge godt efter kan man finde enten såkaldte 'knæ' på grenen (mærker i barken), eller nogle mere tydelige afsatte grenknopper (se billedet). Der skæres ca. 2 cm. over. Det er vigtigt at planten beskæres ensartet, f.eks. i 40-50 cm. højde. Det gælder med andre ord om at holde ligevægten. Hvis planten kun beskæres ensidigt, svækker det nyvæksten. Der vil gå indtil flere uger inden de 'sovende' knopper vågner af deres dvale og udvikler sig til nye grene og blade. En plante i dårlig trivsel grundet forkerte vækstforhold eller lys, vil ikke udvikle sig til noget kønnere efter beskæringen, disse forhold skal derfor være bragt i orden for inden. I juni gødes en ekstra gang, og der vandes rigeligt.

Flot klippet Rhododendronhæk. Denne hæk er klippet med almindelig hæksaks straks efter blomstringen. Lige inden blomsterne er helt visne og falder af er de slatne og lidt kedelige, så klipper man hækken ind på samme måde som enhver anden hæk. Efter 2-3 uger er de nye skud vokset frem fra bladhjørnerne, og nye lysegrønne blade dækker for overklippede blade.

Et godt tip: Brug juletræet under din Rh. Klip grenene i mindre stykker og læg dem under Rhodo'erne. Nålene omsættes til den dejligste næringsholdige muld. Smid aldrig grannåle, lærkenåle eller vandgrannåle væk - de skal ind mellem Rhodo'erne. Strø rhododendrongødningen ud oven på nålene om foråret, og dæk af med et tyndt lag spagnum. Herved tilføres den optimale næring, og surbundsbedet holdes ved lige.

KALKTOLERANTE RHODODENDRON TIL ALMINDELIG HAVEJORD Det kan ikke ses på billedet fra produktionsmarken eller af den salgsfærdige plante, men det er lidt af en sensation, de kan gro i almindelig havejord!. Gennem forsøg med mere en 2 mill. planter over en 20-årig periode, er det lykkedes tyske videnskabsmænd og rhododendrongartnerier, at 'fremstille' et kalktolerant rodunderlag til podning af de fleste storbladede rhododendronsorter. Dette indebærer, at planter mærket "Inkarho Rhododendron" kan plantes i de fleste haver med alm. jord. Jorden må dog ikke have en pH-værdi over 7,5 (neutral). Den skal gennemgraves grundigt, være rigtig porøs, evt. tilsættes gammel kompost eller et andet jordforbedringsmiddel. Disse planter skal gødes med alm. gødning ligesom den øvrige del af haven, og i øvrigt vandes og plejes på samme måde som resten af haven. De kalktolerante Rhododendron har deres særlige berettigelse der hvor man ikke ønsker at anlægge et surbundsbed, f.eks. en enkeltstående plante ved terrassen eller imellem havens øvrige buske. Ved større samlede beplantninger af denne type Rh. skal man gøre sig klart, at man afskærer sig fra brugen af alle de mange andre spændende surbundsbundsplanter, som bør anvendes mellem Rh., ligesom der endnu ikke findes kalktolerante Azalea, Dværgrhododendron. og japanske dværg-Azalea. Emnet er yderligere beskrevet i Rhododendron - og hvad der med følger s- 32 -35

Niels Skjøldberg