|
Tillykke
med din nye rhododendron
Nyerhvevelse
af rhododendron - HVAD GØR MAN !
Til lykke med din nye RHODODENDRON. Jeg vil give dig nogle råd
med på vejen:
1 Planten skal opbevares i skyggen indtil plantningen kan foretages.
Har du fået planten i en plastikpose (klumpplante), lad den blive
i posen. Er planten leveret i en plastpotte, så lad den stå i
potten til plantehullet er klart. (Skal planten først plantes
om nogle dage, skal den enten opbevares i sin plastpotte, eller
er det en klumpplante, skal den sættes i et midlertidigt plantehul
- husk i begge tilfælde at vande!)
2 Plantehullet skal være ca. 10 cm dybere end plantens rodklump,
og ca. 20 cm. bredere hele vejen rundt om rodklumpen. (Endnu bredere
ved store planter, som tommel-fingerregel: ½ balle spagnum pr.
plante).
3 Rhododendron skal plantes i grov ugødet spagnum. (Ph-værdi ca.
4,0). Spagnummen skal være gennemvandet/våd inden planten placeres
i plantehullet. (Gamle grannåle og fyrrenåle må gerne iblandes
spagnummen indtil 20%. Undgå at anvende kompost, som kan være
for 'kraftig' for plantens sarte rodnet).
4 Rhododendron må aldrig anbringes dybere i plantehullet, end
den tidligere har været plantet. (Det er nemt at se på rodklumpens
faste overflade)
5 Planten placeres i korrekt højde i plantehullet, og den våde
spagnum presses fast omkring rodklumpen med hænderne, så at planten
står fast i hullet. (Ikke noget med at trampe med fødderne!)
6 Rhododendron skal vandes straks efter plantningen, også selv
om spagnummen er gennemvåd. Bagefter skal der vandes ofte, også
i perioder uden sol.
7 Anvend kun rigtig Rhododendrongødning efter pakningens anvisning.
Hvis du bruger disse enkle råd, vil din Rhododendron STORTRIVES.
|