ARTIKLER

Tillykke med din nye Rhododendron have
Vand skal der til
En farve skala til et 13 tal
Pleje og beskæring
Ubudne gæster i Rhododendron

 

Opgør med en myte
Den oversete Rhododendron
En duft Rhododendron
Ikke "bare" Rhododendron

ARTIKEL TIL HAVEN AUGUST 2007


Voksen Graphocephala fennah cikade med fuld farvepragt


UØNSKEDE GÆSTER I RODODENDRON

Rododendronhopperen og rododendrontægen

“Rododendronhopperen” eller “Bladloppen” med det mere korrekte navn Graphocephala fennahi, er en ny gæst i vore haver. Oprindeligt stammer den fra USA, og i 1930-erne kom den til England. For omkring 10 år siden fandtes den første gang i Tyskland, og hos os dukkede den op for 4 år siden.

Selv om insektet er meget flot, man fristes til at sige smukt, så havde vi gerne været den foruden, da den desværre overfører en svampesygdom ved navn Pycnostysanus azaleae til blomsterknopperne.

Vi får normalt først øje på det lille insekt i løbet af juli måned, hvor det med sine smukke farver sidder og luner sig i solen på løvets overside. Det er ret nervøst anlagt, for den mindste bevægelse, ja endda pludselig skygge, får cikaden til at springe i sikkerhed. Der lyder et lille “klik” når hoppet indledes, og man skal være hurtig, for at opfatte hvor det hopper hen. Springet kan være på omkring 80 cm. Hvis der ikke er en egnet “landingsplads” på samme plante, fortsætter flugten i en elegant flyvning til en anden plante.

Når vi første gang ser insektet, har det allerede huseret på løvets underside i ganske lang tid. Det klækkes fra ægget i løbet af det tidlige forår, meget varmeafhængigt, i april eller først i maj. På det tidspunkt er det ganske lille. I år (foråret 2007) så vi det første gang i påsken, knap en mm langt, og i en næsten gennemsigtig gulliggrøn farve, siddende på undersiden af løvet på en Rhododendron catawbiense hybrid. Insektet lever en nymfetilværelse, hvilket vil sige, at det forlader sin “hud” når den bliver for lille, for at danne en ny. Der er mange “hudskift” inden den bliver voksen, og de aflagte “huder” kan findes på bagsiden af løvet, som små næsten gennemsigtige skjold, hvor de tydeligt afslører tilstedeværelsen af cikaden, selv om den selv i mellemtiden har valgt et andet opholdssted. I alle størrelsesstadier lever det af bladsaft, som det suger på bladundersiden. På trods heraf, er det sjældent at se egentlige skader på bladet, i modsætning til skaderne forårsaget af rododendrontægen. Vi har set cikaden opholde sig i stort antal på en citronmelisse. Måske er den alligevel ikke så selektiv med sin føde?

I juli eller august er insektet færdigudviklet og kønsmodent. En voksen han er 7,3-8,6 mm lang, og en voksen hun (naturligvis!) lidt større, nemlig 8,2-9,0 mm. Ved parringen sidder de to insekter med bagkroppen mod hinanden og med løftede vinger, hannen øverst. Æglægningen er ret speciel. Hunnen sidder med ryggen til et knopskæl, og skærer med bagbenene en lille slids i selve knopskællet. Heri lægges ægget. Samtidig påføres svampen Pychnostysanus azaleae. Angrebet se ikke før sidst på vinteren. Fra februar farves blomsterknopperne brune til sortbrune. Senere ses de små svampesporer som bittesmå 1-2 mm lange sorte oprette stave. Dette skadebillede kan ikke forveksles med de tørre lysere brune døde knopper på bl.a. Rhododendron ‘Cunninham’s White’ (se artiklen om disse i majnummeret 2007). Knopperne forbliver på planten i 2-3 år, og kan være ret svære at brække af, i modsætning til de lysebrune døde knopper, som let afbrækkes. Af hensyn til spredningen af svampen, bør knopperne dog fjernes straks man ser dem.

Om efteråret dør cikaden. I år (2007) er der dog foretaget observationer af “gamle” cikader som har gemt sig i de øverste jordlag. Det skyldes naturligvis den milde vinter, og jeg tror ikke på, at de overlevende har nogen ny sæson foran sig.

Lad giften stå, og udnyt havens mange små fugle! Hos os i en tæt rododendronhave, har vi store mængder fugleunger. De færdes i flokke i planterne. Helt sikkert hjælper de os også af med en meget stor mængde insekter. Sidste år blev angrebet af rododendroncikaden dog så stort, at jeg anser sprøjtning for den eneste udvej. Anvend kun et tilladt middel som Malation. Det, eller nyere midler kan købes i plantecentrene, som kun forhandler tilladte sprøjtemidler.

I princippet er jeg mod sprøjtning med giftstoffer, men i de tilfælde at store mængder blomsterknopper er ødelagte af den sorte svamp, ser jeg ingen anden udvej. Sprøjtning med et tilladt giftmiddel bør foretages i maj måned, når cikaderne er ganske små, og stadig ikke er så mobile som senere hen. Der skal sprøjtes 2 gange med 10 dages mellemrum, og helst tidligt om morgenen, eller sent på aftenen, hvor dyrene grundet dug og nattekulde sidder ret stille på bladenes undersider. Det kan ikke nås i år, men sprøjt om nødvendigt de voksne dyr morgen eller aften.

Forebyggelse er, naturligvis til næste år, at fjerne de døde knopper så snart de observeres i februar, herved fjernes også æggene og årsagerne til hele miseren.

Visse rododendronsorter besøges ikke, eller kun sjældent: Repens-, Williamsianum- og Yakushimanumhybrider.

Kilder: Iowa State University, Landesanstalt für Pflanzenschutz Baden-Württemberg, Universität Oldenburg, Niels Skjøldberg: “Rhododendron- og det der følger efter”




Rhododendrontægen” Stephanitis rhododenri er i forhold til ovenstående, en gammel kending.

Den kan overfladisk set ligne en ganske lille flue, omkring 4 mm, som henlever sit liv på bladenes underside. Den kan angribe stort set alle ikke indumenterede rododendron, altså planter uden filtlag på bladenes bagside. Blandt de øvrige er der dog visse sorter, den har en særlig forkærlighed for, bl.a. ‘Dora Amateis’ og planter som denne, med et tyndt ubehåret blad.

Dyret lever af saft, som det suger fra bladet, hvilket forårsager kraftige farveløse til gullige pletter på bladets overside. Man kan observere angrebets begyndelse på de ny blade i juni/juli, som den foretrækker.

Når de første små misfarvede pletter dukker op, er angrebet i gang, og tidspunktet inde til at sprøjte med et gyldigt giftmiddel. 2-3 sprøjtninger med 8 dages mellemrum tidlig morgen, eller sen aften på bladenes bagside, plejer at løse problemet.

Tægen opholder sig tit nærmest bladets midterribbe, hvori det i sensommeren også lægger æggene, som klækkes i den første sommervarme, netop på det tidspunkt det nye løv udvikler sig. En masse små sorte prikker på bagsiden af bladene er ekskrementerne. I første række er det de uskønne pletter på bladene man er ked af. Det bør dog nævnes, at voldsomme angreb kan skade planten.

Den nævnte plante har stået i vores have i årevis. Og hvert år efter den skønne kridhvide overdådige blomstring, har den set ud som på billedet. Det blev en dag for meget, så planten måtte vige pladsen for en anden. Siden har vi ikke haft tægeangreb i haven! Erfaringen fra mit planteskolearbejde er, at det oftest er en ganske bestemt plante, og ikke nødvendigvis den omtalte som er vært.

>> Sprøjtning af insekter foretages bedst tidlig morgen eller ved mørkets frembrud. De fleste insekter kryber om på bladenes bagside, når nattedug og kølighed indfinder sig. Her opholder de sig ret stivlemmede, indtil de igen kan varmes op af solen. Man får således størst “gevinst”, når man udnytter, at de sidder rimeligt roligt på bagsiden af bladene. <<

Niels Skjøldberg
 
Voksen cikade på knop før æglægningen.
 



























 
Små næsten nyklækkede
cikader og deres aflagte hud. 

 
 
Efterladt voksen hud i juli 



 
 
Død knop med svampesporer. 
 
 
 

© Rhododendron experten Niels Skjøldberg, Rhodospecialisten.dk
.