AKTUEL VIDEN
Nyhederne i TV2 omhandlede den 4.2.2008 bl.a. en svampesygdom som kan ramme Rhododendron, beslægtede planter i lyngfamilien, samt Viburnum og Camellia. Svampens latinske navn er Phytophthora ramorum også kaldet europæisk visneskimmel.
Svampen giver symptomer i form af bladpletter, visne bladspidser, skud eller grenpartier. Stænglerne får oftest brunfarvede, til tider afgrænsede områder.
Hvis dette syn dukker op i dit rhododendronbed, skal planten straks fjernes og afbrændes (klippes i småbidder til skraldespanden), den må ikke bruges til kompostering. Jorden (spagnummen) det pågældende sted bør udskiftes.
Det er ikke sikkert at en plante som ”visner ned” partielt eller helt, er angrebet af netop denne svamp. Det kan være en anden og mindre farlig svamp indenfor samme gruppe (se mine bøger). Da det imidlertid kun kan fastslås ved en laboratorieanalyse hvilken svamp det er, må der tilrådes den største forsigtighed, hvis uheldet er ude, og der er en døende plante i haven.
Bliv nu ikke forskrækket, der er, og har altid været sygdomme i alle planter. Vi bør dog, når vi finder noget usædvanligt, gøre vores yderste for at varetage naturens interesser, for at bevare denne bedst muligt.
Hvis du vil læse mere om sygdommen kan du gå ind på plantedirektoratets hjemmeside.
LINK http://www.pdir.dk/
RHODODENDRONCIKADEN
NEDENSTÅENDE MEDDELELSES SENDTE JEG UD I MAJ 2007. DEN BLEV DESUDEN BRAGT ET PAR GANGE I RADIOAVISEN. I 2007 FANDT VI NYKLÆKKEDE CIKADER ALLEREDE MIDT I APRIL, VÆR DERFOR OPMÆRKSOM PÅ DE BITTESMÅ DYR PÅ BAGSIDEN AF BLADENE. DE ER NEMMEST AT BEKÆMPE NÅR DE ER SÅ SMÅ. DE ER HVIDGRØNNE, UNDER 1 MM, OG HAR TYPISK DEN FØRSTE HVIDE HUD, EFTER HUDSKIFTE, VED SIDEN AF SIG PÅ BLADSIDEN.
"Søndag den 20. maj ved 21.30 tiden sprøjtede jeg nogle meget store rhododendron, som husede rigtig mange cikade-børn.
Jeg anvendte en pyrethrummiddel ved navn SPRUZIT. Det er gitigt for insekter, men ikke for højerestående individer. Det betyder, at fuglene ikke kan tage skade, selv om de spiser de døde insekter.
Sprøjtningen var rettet mod bladenes bagsider, hvor insekter normalt opholder sig, når aftenkølighed og dug indfinder sig. Næste morgen var der ingen levende cikader.
Sprøjtemidlet kan købes i plantecentre, og det kan anvendes mod alle havens ødelæggende insekter. Sprøjt alligevel kun med omtanke!"
Den nyeste opdaterede viden om rhododendroncikaden.. se under artikler.. eller KLIK HER.
Medio juli 2010.
Rhododendroncikaden er på spil igen. Nu er de små dyr omkring 5-6 mm lange. De er stadig sart gulgrønne, og har ikke begyndt formeringsfacen endnu. Der er færre end sidste og forrige år, måske er det den strenge vinter og det kolde og våde forår, som har decimeret bestanden.
Måske er det nu man skal slå til, og prøve at udrydde de små bæster. Jeg har gjort mig mange tanker, det er jo også fuglenes spisekammer. Trods det har jeg sprøjtet med SPRUZIT (se nedenfor). DETTE MIDDEL HAR JO DEN GODE EGENSKAB, AT DET IKKE SKADER FUGLELIVET. Så nu, hvor der ikke er så mange cikader, og de ikke er begyndt æglægningen i Rhododendronknopperne, tror jeg (naivt) på, at vi, om ikke kan udrydde det lille insekt, i det mindste kan opnå en ønskelig balance i forholdet mellem skadedyr og planter.
Når jeg sprøjter er det altid hen mod mørkets frembrud. På dette tidspunkt sidder de fleste insekter i ly for aftenduggen på bagsiden af løvet. Da de tilmed er ret stille på det tidspunkt, rammes flest muligt.
Meldug på de løvfældende Rhododendron (Azalea) er også dukket op. De sidste meget varme dage, krydret med en tordenbyge, er det rigtige klima for dannelsen af svamp. En anden hyppig svamp er 'Exobasisium japonicum' med populærnavnene "Klumpblad" eller "Øreflip" forekommende på de små japanske dværgazalea. Disse fortykkelser kan brækkes af, men det er et arbejde uden ende.
Bekæmpelse af både "Meldug" og "Klumpblad" foretages nemt med ECOstyle SVAMPEFRI (se nedenfor). Midlet kan også bruges til roser, frugttræer o.s.v.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
ECOstyle er bl.a. en lang serie bekæmpelsesprodukter mod havens skadevoldere, som kan anvendes uden at gøre skade på miljøet. Midlet "Insektfri Spruzit" indeholder "pyrethrin" og "rapsolie", som begge meget hurtigt nedbrydes i naturen. Produktet kan anvendes på spiselige afgrøder. ECOstyle Svampefri indeholder svovl som er effektivt mod svampesygdomme, herunder meldug og de kedelige bladfortykkelser (Klumpblad) på japanske dværgazalea. Også dette produkt er godkendt til økologisk dyrkning.
Jeg har anvendt de nævnte midler, siden de blev tilgængelige, i vores surbundshave med særdeles godt resultat. Da vi også har ret store stenbede (alpine bede) i haven, det ideelle sted for myrer, er ECOstyle Myrefri en fast del af de "giftstoffer" som jeg anvender med omtanke.
Yderligere information finder du på www.ecostyle.dk
Link til http://www.ecostyle.dk/